Sangtime temaer

            Mine sangtimer veksler imellem fortælling og fællessang.       Jeg tilpasser indholdet til målgruppen efter aftale med arrangøren. 

Nedenfor kan I se nogle eksempler på temaer.   

Friskolesangbogen

Med fortællinger og fællessang inviteres I på rundtur i den nye Friskolesangbog (udgivet 2025). Jeg har siddet som projektleder i FRISKOLERNE, og har fulgt arbejdet med at udvælge de 395 sange til sangbogen. Der veksles mellem nye og gamle sange og sangtimen tilpasses målgruppens alder og ønsker.

Fortællinger og fantasi

Fortællinger og sange giver tilhøreren og 'fællessangeren' mulighed for at skabe egne billeder. Det er en vigtig proces, der skal plejes og vedligeholdes af både børn og voksne. Med små fortællinger og gode fællessange vil der i denne sangtime være fokus på de gode fortællinger.

Tro, håb og kærlighed

Der findes sange, der hylder troen, håbet og kærligheden. Hvordan kommer det religiøse sprog til udtryk i sange i dag? Er det religiøse sprog blevet tabu, eller tør vi synge sange om Gud? Hvor kommer håbet til udtryk i sangene, når de store fortællinger er trængt i baggrunden? Og hvornår synger vi om den store kærlighed?

Sange om frihed

Friheden er hyldet i mange sange. Denne sangtime tager udgangspunkt i begrebet frihed, vi synger nye og gamle sange om frihed og der fortælles historier og filosoferes over begrebet frihed.

Samfundsaktuelle sange

Der er protestsange, politiske slagsange, klimasange og mange andre sange, der beskriver samfundsaktuelle temaer. Fællessange rammer nogle gange ind i tiden og kan synges med stor overbevisning - og måske synges de årtier senere som historiske sange, eller også er de stadig aktuelle? Denne sangtime handler om sange og samfund - sange til tiden.

En rundtur i højskolesangbogen

Baggrundsinfo og fortællinger om 'den nye højskolesangbog' krydret med små anekdoter. Et udvalg af gode fællessange mellem tradition og fornyelse.

Melodien til teksten - teksten til melodien

I denne sangtime vil der være fokus sammenhængen mellem melodi og tekst.                                                                      Hvad er en god melodi? Hvorfor et netop dén melodi god til netop dén sang? Hvad kommer først - melodi eller tekst? Den gode melodi understøtter teksten og sammenhængen mellem tekstens indhold og melodiens udtryk er essentielt for at det går op en højere enhed. 

Den store kærlighed

Kærlighed har altid væres inspiration til sangskrivning. I denne sangtime vil synge sange om kærlighed - lykkelig kærlighed, ulykkelig kærlighed og hemmelig kærlighed.

Nefertiti-fortællinger

En fortælling og sangtime om den egyptiske dronning, det moderne skønhedsideal og den norske forfatter Jan Kjærstads brug af Nefertiti i fortællinger om barndom, fantasi og skønhed. 


Jakob Ringgaard - ringgaardjakob@gmail.com
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang